Når solen står højest på himlen, har vi middag i astronomisk forstand. Alligevel viser et almindeligt ur sjældent samme tidspunkt som et solur, der står et par meter væk. Forskellen mellem sand soltid og normaltid er ikke en fejl. Den opstår, fordi vores ure følger en fast tidsskala for hele landet, mens solens daglige bue over himlen varierer med stedets længdegrad og årstiden. Derfor kan solens middag og urets middag falde på to forskellige tidspunkter – også i Danmark.
Hvad er sand soltid?
Sand soltid er den tid, et solur viser. Den tager udgangspunkt i solens faktiske position: klokken er middag i sand soltid, når solen står præcis i syd og kulminerer på himlen. Fordi solens daglige bevægelse ikke er helt jævn – blandt andet på grund af jordens elliptiske bane og hældningen på jordaksen – varierer længden af en sand soldag en anelse fra dag til dag. Et solur er derfor præcist for solens gang, men ikke for den tid, vi koordinerer hverdagen efter. Det er en vigtig forskel at holde fast i, når man sammenligner solurets visere med armbåndsuret.
Normaltid og længdegrad
Normaltid er den fælles tidsskala, som hele Danmark følger. Den er knyttet til en bestemt længdegrad, men landets byer ligger spredt øst og vest for denne reference. København ligger vest for den meridian, der ligger til grund for dansk normaltid, og derfor kulminerer solen i København lidt senere, end den ville gøre på referencemeridianen. Alene denne længdegradsforskel betyder, at solens middag ikke falder samtidig med urets middag. I efteråret kan solens middag ligge et stykke før middag i normaltid, men størrelsen afhænger af den konkrete dag og af, hvor langt mod vest eller øst man befinder sig.
Tidsækvationens rolle i forskellen
Ud over længdegraden spiller tidsækvationen ind. Tidsækvationen er forskellen mellem sand soltid og middelsoltid, altså den tid et jævnt gående ur ville vise, hvis det fulgte solens gennemsnitlige bevægelse. Den ændrer sig hen over året, fordi jordens bane om solen er en ellipse, og fordi jordaksen hælder. I nogle perioder løber solen foran middelsoltiden, i andre perioder bagud. I efteråret er tidsækvationen med til at flytte solens kulmination, så den kan ligge før eller efter det, længdegraden alene ville give. Tidsækvationen er derfor en kalenderkorrektion, ikke en justering af uret.
Derfor viser solen ikke samme tid som uret
Når du stiller et solur op ved siden af et almindeligt ur, kan du se to forskellige middage. Uret viser den normaltid, vi har aftalt for hele landet, mens soluret viser den sande soltid for netop din længdegrad. Forskellen er summen af længdegradsforskydningen og tidsækvationen. For København betyder det, at solens middag i efteråret kan falde lidt før eller efter det tidspunkt, et jævnt ur ville angive som middag. Det er samme mekanik, der gør, at et solur ved Øresund viser en lidt anden middag end et solur ved Vesterhavet. Forskellen er ikke en fejl – den er et udtryk for, at vores tidsregning er en praktisk forenkling af himlens bevægelser.
En sidebemærkning for ordglade
Ordet solur består af fem bogstaver. Hvis du er til ordspil eller bare vil udforske flere danske ord af samme længde, kan du finde en praktisk ordfinder på Ord på 5 bogstaver. Her kan du søge efter fem-bogstavsord og få hjælp til blandt andet ordspil.
Sådan bruger du forskellen i hverdagen
Skal du vide, hvornår solen står højest i dag, er det ikke nok at kigge på et almindeligt ur. Du skal kende både din længdegrad og dagens tidsækvation – eller slå den præcise tid op for din by. Dagens Længde viser dagens længde, solopgang og solnedgang i Danmark hele året, og her kan du finde tidspunkter for solens middagshøjde. Du kan også bruge Dagens Længde til at sammenligne solens middag i din by med et solur. På den måde kan du forstå, hvorfor et solur og et armbåndsur sjældent er enige, og hvorfor forskellen i efteråret er værd at lægge mærke til.


