Når du læser solopgangstider fra forskellige officielle danske kilder, kan du opleve, at de afviger med et par minutter for samme by. Det betyder ikke nødvendigvis, at en af kilderne tager fejl. Forskellen opstår, fordi solens højde kan beregnes som enten astronomisk eller tilsyneladende, og fordi parametre som refraktion, solskivens radius og horisontlinje vægtes forskelligt. Her kan du se, hvordan du tjekker tallene for København, Aarhus, Odense og Aalborg i DMI’s officielle data.
Astronomisk og tilsyneladende solhøjde
Astronomisk solhøjde beskriver vinklen til solens centrum i en atmosfærefri model. Her defineres solopgang som det øjeblik, hvor solens centrum passerer horisonten. Tilsyneladende solhøjde indregner derimod atmosfærens lysbrydning, også kaldet refraktion, og solskivens radius. Når solens øverste kant rører horisonten, kan solens centrum i virkeligheden stå et stykke under horisonten. Derfor ligger den tilsyneladende solopgang typisk nogle minutter før den astronomiske solopgang, og solnedgangen kommer tilsvarende senere.
Fire forhold, der trækker i minutterne
Forskellen på et par minutter opstår i samspillet mellem fire forhold. Refraktionen bøjer lyset fra solen, så solen ser ud til at stå højere end den gør. Solskivens radius betyder, at solen ikke er et punkt, men en skive med en vis udstrækning. Horisontlinjen afhænger af, om beregningen bruger en ideel havhorisont eller den faktiske terrænhorisont med bygninger og landskab. Endelig kan beregningsmetoden vælge forskellige standardværdier for refraktion og solskivens halve diameter. Derfor giver to officielle kilder ikke nødvendigvis samme klokkeslæt, selv om de begge bruger samme by.
Sådan finder du tallene hos DMI
DMI stiller vejrdata frit til rådighed gennem deres side for frie data. Her kan du hente observationsdata, prognosedata og klimadata via tekniske grænseflader, som er målrettet it-udviklere og andre, der vil bruge tallene maskinelt. DMI indsamler ifølge siden frie data store mængder vejr- og havdata hvert minut, og dataene bruges i vejrudsigter, varsler og modeller. For den enkelte by viser DMI’s lokale sider vejrudviklingen time for time, men solopgang og solnedgang fremgår ikke altid direkte på samme side. Eksempelvis viser DMI’s lokale side for Sønderborg en oversigt time for time med temperatur, vind og nedbør, men solopgang er ikke anført som et selvstændigt felt i den viste oversigt.
Sammenlign byerne med samme definition
Når du vil have et præcist tidspunkt for København, Aarhus, Odense eller Aalborg, kan du hente data fra DMI’s frie data og selv beregne eller aflæse tidspunktet ud fra den anvendte solhøjde-definition. Dagens Længde viser dagens længde, solopgang og solnedgang i Danmark og giver præcise tider for København og andre byer hele året. Selv om artiklen her fokuserer på DMI’s data, gælder samme princip for andre officielle kilder: De kan vælge forskellige definitioner, og derfor skal du tjekke, hvilken solhøjde de bruger. I øvrigt optræder solen i nordisk mytologi som gudinden Sol; hvis du sidder med et krydsord over gudindenavne, kan du finde hjælp i Gudinde Krydsord.
Praktisk konklusion
Når du ser to forskellige solopgangstider for samme by, skal du først tjekke, hvilken definition kilden bruger. Den tilsyneladende solopgang, hvor solens øverste kant rører horisonten med refraktion, er den mest almindelige i vejrudsigter, og den ligger et par minutter før den astronomiske solopgang. Dagens Længde viser dagens længde, solopgang og solnedgang i Danmark og giver dig præcise tider for København og andre byer hele året. Brug DMI’s frie data, hvis du vil have de officielle baggrundstal og selv kontrollere beregningen.



