light_mode Dagens Længde

Sådan fordeler solen dagslyset mellem formiddag og eftermiddag i de danske byer

·

I den mørke del af året er det ikke nok at vide, hvornår solen står op og går ned. Vil man forstå, hvornår der reelt er lyst, må man også kende solens middagshøjde. Den deler dagslyset i en formiddags- og en eftermiddagsdel og forklarer, hvorfor lyset kan opleves skævt fordelt i forhold til klokken tolv. Dagens Længde viser solopgang og solnedgang i Danmark og giver brugerne præcise tider for København og andre byer hele året.

Solens middagshøjde som lysets akse

Solens middagshøjde er det øjeblik, hvor solen står højest på himlen set fra det sted, hvor man befinder sig. For en observatør i Danmark peger solen da mod syd, og dagen har nået midten, hvis man følger solens bane. Regner man fra solopgang til middagshøjde og fra middagshøjde til solnedgang med sand soltid, får man to lige lange dele. På almindelige ure kan middagshøjden derimod falde før eller efter klokken tolv.

For den, der planlægger dagen, er middagshøjden derfor mere informativ end klokken tolv. Den viser, hvornår solen vender fra at stige til at falde, og dermed hvor midtpunktet for den lyse periode ligger. Med oplysningen om solopgang og solnedgang på Dagens Længde kan man se, om den lyse periode er symmetrisk omkring middagshøjden.

Længdegrad og tidsligning flytter middagen

Danmark ligger i samme tidszone, men solens position på himlen følger ikke zonetiden helt nøjagtigt. Længdegraden betyder, at en by mod øst ser solen stå i syd lidt tidligere end en by mod vest, fordi jorden drejer fra vest mod øst. Tidsligningen er en mindre årlig forskydning, som skyldes jordens elliptiske bane om solen og hældningen af jordaksen. Sammen gør de, at solens middagshøjde ikke falder på samme klokkeslæt i alle danske byer.

Forskellen mellem sand soltid og zonetid betyder, at et ur på væggen ikke fortæller, hvornår solen står i syd. Derfor kan to byer have samme officielle tid, men opleve solens højeste punkt på forskellige tidspunkter.

Fire byer, fire middagshøjder

København, Aarhus, Odense og Aalborg ligger ikke på samme længdegrad, og derfor peger solens højeste punkt ikke nøjagtigt samtidig. Den østligste by ser solen i syd tidligere end den vestligste, mens de mellemliggende byer lægger sig imellem. Forskellene er små, men de kan mærkes, hvis man sammenligner tidspunkterne dag for dag. De præcise klokkeslæt for den enkelte by og dato kan slås op på Dagens Længde.

Den daglige nedgang i dagslys

Når dagene bliver kortere, rykker solnedgangen tidligere, og solopgangen rykker senere. Derved bliver den samlede lyse periode kortere i begge ender. Nedgangen er ikke jævn gennem hele efteråret, og den mærkes ofte tydeligst om eftermiddagen. Ved at følge dagens længde fra den ene dag til den næste kan man se, hvor mange minutter der forsvinder, og hvordan ændringen fordeler sig mellem morgen og aften.

Ændringen sker ikke med samme antal minutter i alle byer. Nordligere byer oplever i denne del af året en større forskel mellem dagens længde fra den ene dag til den næste end sydligere byer, fordi breddegraden spiller ind. Derfor er det relevant at følge tallene for den by, man faktisk befinder sig i.

Når mørket tager over

Når mørket sætter ind, kan indendørs aktiviteter overtage den del af døgnet, hvor dagslyset er væk. En kortspilsaften er en enkel måde at bruge tiden på, og på svensk findes Vändtia Regler med en samlet gennemgang af kortspillet Vändtia, fra given til slutspillet.

Brug den lyse tid bevidst

Den konkrete fordeling af dagslyset afhænger af, hvilken by man befinder sig i. Solens middagshøjde er nøglen til at se, om formiddagen eller eftermiddagen har mest lys, og dagens længde viser, hvor mange lyse timer der er tilbage. Brug opslagene på Dagens Længde for København, Aarhus, Odense og Aalborg til at finde de præcise tider for den aktuelle dato.

Relaterede indlæg