En super måne (også skrevet supermåne) er en fuldmåne, der falder sammen med Månens tætteste punkt til Jorden i dens elliptiske bane — det såkaldte perigæum. Resultatet er en fuldmåne, der kan virke op til 14% større og 30% lysere end en fuldmåne ved apogæum (det fjerneste punkt). Supermånen er et af de mest omtalte astronomiske fænomener og kan nydes med det blotte øje.
Hvornår er den næste supermåne?
Supermåner i 2025 og 2026:
- 7. oktober 2025: Supermåne — fuldmåne tæt på perigæum
- 5. november 2025: Supermåne — den tætteste fuldmåne i 2025
- 5. december 2025: Supermåne
- 24. november 2026: Supermåne — den tætteste fuldmåne i 2026
Den næste fuldmåne er 2. april 2026. Se alle fuldmånedatoer i vores fuldmåne kalender.
Hvad er en supermåne?
Begrebet “supermåne” blev opfundet af astrologen Richard Nolle i 1979. Han definerede det som en ny- eller fuldmåne, der finder sted, når Månen er inden for 90% af sin tætteste afstand til Jorden i en given bane. Den videnskabelige term er “perigæum-syzygi” — perigæum (tættest på Jorden) kombineret med syzygi (Sol, Jord og Måne på linje).
Månens afstand til Jorden varierer mellem ca. 356.500 km (perigæum) og ca. 406.700 km (apogæum) — en forskel på ca. 50.000 km. Når fuldmåne falder tæt på perigæum, er Månen mærkbart tættere og derfor tilsyneladende større og lysere.
Hvor meget større og lysere er en supermåne?
Sammenlignet med en gennemsnitlig fuldmåne er forskellen moderat:
- Størrelse: Op til 7% større i diameter end en gennemsnitlig fuldmåne, og op til 14% større end en fuldmåne ved apogæum (en “minimåne”).
- Lysstyrke: Op til 15% lysere end gennemsnittet, og op til 30% lysere end en minimåne.
- Areal: Op til 30% større lysende areal end en minimåne.
I praksis er forskellen svær at se med det blotte øje, medmindre man sammenligner fotos taget ved perigæum og apogæum. Den menneskelige hjerne er ikke god til at vurdere små størrelsesforskelle på himlen. Den øgede lysstyrke er dog mere mærkbar — en supermåne lyser tydeligt kraftigere op i landskabet.
Supermåne og tidevand
En supermåne har en reel fysisk effekt: Tidevandet bliver lidt højere. Når Månen er tættere på Jorden, er dens tyngdekraft stærkere, hvilket forstærker tidevandseffekten. Kombineret med Solens tiltrækning ved fuldmåne (springflod) kan en supermåne give tidevand, der er 5-8 cm højere end normalt. I Danmark, hvor tidevandsamplituden generelt er lille, er effekten minimal.
Observation af supermånen i Danmark
Den bedste måde at nyde en supermåne på er at se den stige op over horisonten. Kombineret med “måne-illusionen” — den optiske effekt, der får Månen til at se enorm ud nær horisonten — kan en opgående supermåne virke utroligt imponerende. Find et sted med fri sigt mod øst og nyd synet, når den orange eller gyldne supermåne kravler op over horisonten.
Relaterede sider
Udforsk mere om Månens fænomener: Fuldmåne kalender | Blå måne | Jordbærmåne | Rød måne | Måneformørkelse | Månefaser
Ofte stillede spørgsmål om supermåne
Kan man se forskel på en supermåne og en normal fuldmåne?
Med det blotte øje er størrelsesforskellen svær at opfatte, da den kun er ca. 7% sammenlignet med en gennemsnitsfuldmåne. Den øgede lysstyrke (op til 15% mere) er dog mere bemærkelsesværdig, især i mørke omgivelser.
Hvor ofte er der supermåne?
Der er typisk 3-4 supermåner om året, da de defineres som fuldmåner inden for 90% af perigæumafstanden. Ikke alle er lige tætte — den “bedste” supermåne er den, der falder tættest på perigæum.
Forårsager supermånen naturkatastrofer?
Nej. Selvom supermånen giver lidt højere tidevand, er der ingen videnskabelig sammenhæng mellem supermåner og jordskælv, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer. Denne myte dukker op med jævne mellemrum, men er gentagne gange blevet afkræftet af forskningen.
Hvad er forskellen på en supermåne og en blå måne?
En supermåne handler om Månens afstand til Jorden (tæt på perigæum), mens en blå måne handler om timing (anden fuldmåne i en måned). De to kan dog falde sammen — en “super blå måne” er ekstra sjælden.