Dagens Længde

Hvor meget er dagen tiltaget?

Hvor meget er dagen tiltaget?

Se hvor meget dagslyset er tiltaget eller aftaget i dag, denne uge og siden sidste solhverv. Følg den daglige, ugentlige og akkumulerede ændring i minutter og sekunder med solopgang, solnedgang og trends for København.

Hvorfor ændrer dagens længde sig fra dag til dag?

Forskellen i dagslys fra den ene dag til den næste skyldes Jordens hældning på 23,44 grader i forhold til dens bane omkring Solen. Denne aksehældning betyder, at Solen dagligt ændrer sin bue hen over himlen, og dermed forskyder tidspunkterne for solopgang og solnedgang med op til flere minutter pr. dag. I Danmark, der ligger på cirka 55-57 grader nordlig bredde, er denne daglige ændring mere markant end ved ækvator, fordi Solens bane krydser horisonten i en fladere vinkel.

Den daglige ændring i dagslys er ikke konstant gennem året. Omkring jævndøgn i marts og september er ændringen størst og kan nå op til 4 minutter og 20 sekunder pr. dag i København. Til gengæld er ændringen tæt på nul omkring sommersolhverv den 21. juni og vintersolhverv den 21. december, hvor Solens deklination næsten står stille. Denne variation følger en sinuskurve, der afspejler Jordens elliptiske bane og aksens konstante vinkel.

At sammenligne dagens dagslys med gårsdagens giver et konkret og letforståeligt mål for årstidernes gang. Mange danskere oplever det som motiverende at se, at dagen er vokset med flere minutter, særligt i de mørke vintermåneder. Omvendt kan det hjælpe med at forberede sig mentalt på den mørke tid, når dagslyset aftager dag for dag fra juni til december. Den daglige forskel er det mest direkte udtryk for, hvor hurtigt vi bevæger os mod lysere eller mørkere tider.

Ugentlig dagslysændring — planlæg med lyset

Den ugentlige dagslysændring giver et praktisk overblik over, hvor meget lysere eller mørkere det er blevet i løbet af en uge. Hvor den daglige ændring kan være svær at mærke i hverdagen, er den ugentlige forskel tydelig nok til at påvirke planlægning. I perioden omkring jævndøgn vokser eller aftager dagslyset med op til 30 minutter på en uge — det svarer til, at man fra den ene uge til den næste har en halv time mere eller mindre til udendørs aktiviteter.

For dem der dyrker udendørs hobbyer, er den ugentlige ændring et værdifuldt planlægningsværktøj. Løbere og cyklister kan bruge den til at vurdere, om der er nok dagslys til aftentræning i den kommende uge. Fotografer, der jagter den gyldne time, bemærker at solnedgangstidspunktet flytter sig markant uge for uge. Den ugentlige ændring afslører også, om dagslysudviklingen accelererer eller bremser op — i januar og februar accelererer tilvæksten fra cirka 8 minutter den første uge til over 25 minutter i slutningen af februar.

Akkumuleret dagslys — milepæle siden solhverv

Den akkumulerede ændring i dagslys siden sidste solhverv viser det samlede billede af, hvor meget lysere eller mørkere det er blevet. I de første uger efter vintersolhverv vokser dagslyset kun langsomt — typisk 1-2 minutter ekstra pr. dag. Men allerede i februar begynder accelerationen, og i marts-april kan den samlede tilvækst nå flere timer. Denne akkumulering følger en karakteristisk S-kurve: langsom start, hurtig stigning omkring jævndøgn og gradvis udfladning mod sommersolhverv, hvor alle 10 timer og 31 minutters ekstra dagslys er nået.

Danskerne har gennem historien markeret lysets tilbagevenden med traditioner og fester. Sankt Hans den 23. juni fejrer årets længste dag med bål og fællesskab. Kyndelmisse den 2. februar markerer traditionelt det tidspunkt, hvor dagslyset er vendt mærkbart tilbage — svarende til cirka 1 time og 15 minutters tilvækst siden vintersolhverv. At følge den akkumulerede dagslysændring er særligt motiverende i februar og marts, hvor den samlede gevinst begynder at løbe op i adskillige timer.

Dagens længde — fra korteste til længste dag

I København varierer dagens længde dramatisk gennem året: fra blot 7 timer og 1 minut ved vintersolhverv til hele 17 timer og 32 minutter ved sommersolhverv. Denne forskel på over 10 timer gør Danmark til et af de lande i Europa, hvor årstidernes indflydelse på dagslyset er mest udtalt. Til sammenligning har Madrid kun omkring 6 timers forskel mellem korteste og længste dag, mens Reykjavik oplever næsten midnatssol om sommeren og kun 4 timers dagslys midtvinters.

Ved at se på dagens længde som en procentdel af spændvidden mellem korteste og længste dag får man et klart billede af, hvor langt man er nået i årets lyskurve. Ved 0 procent er man ved vintersolhverv, ved 50 procent ved jævndøgn og ved 100 procent ved sommersolhverv. Omkring jævndøgn ændrer dagene sig hurtigst, mens kurven flader ud mod solhverv. Denne S-formede kurve er den samme overalt på den nordlige halvkugle, men jo højere breddegrad, desto mere dramatisk er udsvinget.

Når dagslyset aftager — fra sommer til vinter

Fra sommersolhverv den 21. juni til vintersolhverv den 21. december mister Danmark knap 10 timer dagslys. Processen begynder langsomt i slutningen af juni, hvor dagene kun aftager med få sekunder. I august accelererer aftagningen, og i september-oktober mister København over 4 minutter dagslys pr. dag. Denne hurtige aftagning kan mærkes tydeligt, når solopgangen pludselig er senere end vækketiden, og solnedgangen falder midt i eftermiddagen.

Det faldende dagslys påvirker mange aspekter af hverdagen. Vinterdepression (SAD) rammer anslået 5-10 procent af den danske befolkning og skyldes delvist den reducerede mængde naturligt lys. Lysbehandling med speciallamper på mindst 10.000 lux er en anerkendt behandlingsform. Derudover har det aftagende dagslys praktisk betydning: bilister skal tidligere tænde lygterne, idrætsforeninger skifter til indendørs aktiviteter, og energiforbruget til belysning stiger markant. At følge præcist hvor mange minutter dagen aftager med, giver et konkret værktøj til at planlægge og tilpasse sig den mørke tid.

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår ændrer dagslyset sig mest fra dag til dag?
Den daglige ændring i dagslys er størst omkring jævndøgn, det vil sige i slutningen af marts og slutningen af september. I København kan forskellen nå op til cirka 4 minutter og 20 sekunder på en enkelt dag. Omkring solhverv i juni og december er ændringen derimod næsten nul.

Tiltager dagen lige meget morgen og aften?
Nej, fordelingen af dagslysændringen mellem morgen og aften varierer gennem året. I foråret forskydes solopgangen hurtigere end solnedgangen, mens det omvendte gælder i efteråret. Denne asymmetri skyldes Jordens elliptiske bane og forskellen i Solens hastighed langs ekliptika (tidsjævningen).

Hvor mange minutter ændrer dagslyset sig pr. uge?
Det varierer markant med årstiden. Omkring solhverv i juni og december er den ugentlige ændring under 5 minutter. Omkring jævndøgn i marts og september ændrer dagslyset sig med op til 30 minutter pr. uge. I gennemsnit over hele året ændrer dagslyset sig med cirka 12 minutter pr. uge.

Hvor hurtigt akkumulerer dagslyset efter vintersolhverv?
I januar vokser dagslyset med 1-2 minutter pr. dag, hvilket giver cirka 45 minutters samlet tilvækst i løbet af måneden. I februar accelererer det til 2-3 minutter dagligt, og i marts kan den daglige tilvækst nå over 4 minutter. Ved jævndøgn den 20. marts har dagen typisk vokset med cirka 5 timer og 15 minutter i alt.

Hvad er den korteste og længste dag i København?
Den korteste dag falder omkring den 21. december med cirka 7 timer og 1 minut dagslys. Den længste dag er omkring den 21. juni med cirka 17 timer og 32 minutter dagslys. Forskellen er 10 timer og 31 minutter.

Kan det aftagende dagslys påvirke helbredet?
Ja, det reducerede dagslys i vinterhalvåret kan udløse vinterdepression (SAD) hos 5-10 procent af danskerne. Kroppen producerer mere melatonin og mindre serotonin ved mangel på naturligt lys. Lysbehandling, motion i dagtimerne og ophold udendørs selv på overskyede dage kan modvirke symptomerne.

Se også