Hvilken mærkedag er det i dag? Danmark har et rigt udvalg af mærkedage, som markerer historiske begivenheder, traditioner og kulturelle højdepunkter gennem året. Fra Grundlovsdag til Mortensaften, fra Store Bededag til sankthansaften — mærkedagene binder danskerne sammen i fælles traditioner. Se dagens dato og navnedag herunder.
Hvad er en mærkedag?
En mærkedag er en dag med særlig betydning — enten historisk, kulturel, religiøs eller national. I Danmark skelner vi mellem faste mærkedage, der falder på samme dato hvert år (som Grundlovsdag den 5. juni), og bevægelige mærkedage, der afhænger af påskens placering (som Kristi Himmelfartsdag og pinse).
Mærkedage er ikke nødvendigvis helligdage eller fridage. Mange mærkedage er blot dage, hvor vi mindes en bestemt begivenhed eller fejrer en tradition. Nogle mærkedage er også officielle nationaldage, mens andre er lokale eller regionale.
Danske mærkedage gennem året
Her er en oversigt over de vigtigste danske mærkedage, opdelt efter årstid:
Forår
- Fastelavn (7 uger før påske) — Børnene slår katten af tønden og klæder sig ud. Traditionen har rødder i middelalderen.
- Palmesøndag (ugen før påske) — Markerer Jesu indtog i Jerusalem.
- Skærtorsdag, langfredag, påskedag og 2. påskedag — Påskens helligdage er blandt årets vigtigste mærkedage og officielle fridage.
- Store Bededag (4. fredag efter påske) — En særlig dansk helligdag, der samler flere bededage i en. Traditionen byder varme hveder om aftenen før.
- Kristi Himmelfartsdag (40 dage efter påske) — Helligdag og fridag, ofte brugt som begyndelsen på en lang weekend.
- Pinse (50 dage efter påske) — Pinsedag og 2. pinsedag markerer Helligåndens komme.
Sommer
- Grundlovsdag (5. juni) — Danmarks nationale dag, der fejrer grundloven fra 1849. Mange har en halv fridag.
- Valdemarsdag (15. juni) — Dannebrog faldt ifølge legenden ned fra himlen i 1219. Officiel flagdag.
- Sankthansaften (23. juni) — Midsommerfest med bål og fællessang. En af Danmarks mest folkekære traditioner.
Efterår
- Høstfest (september) — Markerer afslutningen på høsten, fejres lokalt med fester og gudstjenester.
- Mortensaften (10. november) — Traditionen byder gaasesteg til minde om Morten Luther og Martin af Tours.
Vinter
- Advent (fire søndage før jul) — Adventskranse tændes, og julestemningen begynder.
- Lucia (13. december) — Luciaoptog med hvide kjoler og levende lys, en tradition lånt fra Sverige.
- Juleaften (24. december) — Den vigtigste dag i den danske jul med juletræ, julemiddag og gaver.
- Nytårsaften (31. december) — Året afsluttes med festmåltid, fyrværkeri og dronningens nytårstale.
Flagdage i Danmark
Flere mærkedage er også officielle flagdage, hvor Dannebrog hejses på offentlige bygninger. De vigtigste flagdage inkluderer dronningens fødselsdag, Grundlovsdag, Valdemarsdag og de kirkelige helligdage. Se hvad dagens dato betyder for mere om dagens særlige betydning.
Se også
- Almanak 2026 — komplet kalender med alle mærkedage
- Hvilken nationaldag er det i dag?
- Hvad betyder dagen i dag?
- Hvilken dag er det i dag?
- Almanak Torben Hermansen
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en mærkedag og en helligdag?
En helligdag er en officiel fridag med religiøs oprindelse, som påskedag eller juledag. En mærkedag er bredere og dækker alle dage med særlig betydning — inklusiv helligdage, men også dage som Mortensaften, sankthansaften og Grundlovsdag, der ikke nødvendigvis er fridage.
Hvor mange officielle helligdage har Danmark?
Danmark har 11 officielle helligdage (fridage): nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, påskedag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi Himmelfartsdag, pinsedag, 2. pinsedag, juledag og 2. juledag. Grundlovsdag er en halv fridag for mange.
Hvad er en bevægelig mærkedag?
En bevægelig mærkedag er en dag, der ikke falder på samme dato hvert år. De fleste bevægelige mærkedage i Danmark er knyttet til påsken, som beregnes efter månens faser. Påskedag er den første søndag efter den første fuldmåne efter forårsjævndøgn, og de øvrige bevægelige helligdage tælles fra denne dato.
Er Mortensaften en officiel mærkedag?
Mortensaften den 10. november er en dansk tradition, men ikke en officiel helligdag eller fridag. Det er en folkelig mærkedag, hvor mange danskere spiser gaasesteg. Traditionen er knyttet til både Morten Luther og den katolske helgen Martin af Tours.