FAQ

Vil du vide hvilken dag det er i dag? Vores interaktive beregner viser dig den aktuelle ugedag, ugenummer (ISO 8601), dag i året og et live ur med dansk tid. Du kan også navigere til andre datoer og se historiske ugedage. Ugenummeret følger den internationale standard, hvor uge 1 er den uge der indeholder årets første torsdag.

Se dagens dato i flere formater: dansk (dd.mm.åååå), internationalt ISO 8601 (åååå-mm-dd) og amerikansk (mm/dd/åååå). Siden viser også en mini-kalender for den aktuelle måned, antal dage i måneden og året, samt hvor langt du er gennem året i procent. Du kan frit vælge en dato med datovælgeren.

Find ud af hvad dagens dato betyder i Danmark. Se dagens navnedag fra den danske almanak, officielle flagdage, helligdage og mærkedage. Du kan også se historiske begivenheder knyttet til datoen. Navnedagstraditionen stammer fra den katolske helgenkalender og er en vigtig del af dansk kultur.

Kirkeåret begynder 1. søndag i advent, fire søndage før jul, og følger kirkens højtider og helligdage gennem hele året. Vores beregner viser hvilken søndag det er i dag, den liturgiske sæson og sæsonfarve, samt en komplet oversigt over kirkeårets søndage. Påskedagen beregnes som den første søndag efter den første fuldmåne på eller efter forårsjævndøgn.

FN har vedtaget over 170 internationale dage, uger og år til at sætte fokus på vigtige emner som sundhed, miljø og menneskerettigheder. Vores side viser dig hvilke internationale mærkedage der er i dag og kommende dage, med en komplet månedsoversigt og søgefunktion. Mærkedagene er etableret af FN, UNESCO, WHO og andre internationale organisationer.

Se hvor meget dagslyset er tiltaget eller aftaget i dag sammenlignet med i går i København. Siden viser den daglige ændring i minutter og sekunder, solopgangs- og solnedgangstider, samt en 7-dages trend. Omkring jævndøgn i marts og september ændres dagslyset mest — op til ca. 4 minutter pr. dag — mens ændringen er minimal ved solhverv.

Se præcist hvor mange minutter dagslyset er aftaget med i dag, denne uge og denne måned. Dagene begynder at aftage efter sommersolhverv omkring den 21. juni. I september og oktober aftager dagslyset med ca. 20-25 minutter pr. uge i Danmark. Siden inkluderer en detaljeret månedstabel og akkumuleret aftagen siden sommersolhverv.

Følg årets fremgang i dagslys med procentvis udvikling fra den korteste til den længste dag. Siden sammenligner dagens længde med solhverv og jævndøgn og viser en 30-dages trend. Den længste dag i København er ca. 17 timer og 32 minutter ved sommersolhverv, mens den korteste er ca. 7 timer og 1 minut ved vintersolhverv.

Se den samlede ændring i dagslys siden sidste solhverv. I København er forskellen mellem årets længste og korteste dag ca. 10 timer og 31 minutter. Siden viser den akkumulerede tiltagen eller aftagen i timer og minutter, sammenligning med milepæle og nedtælling til næste solhverv eller jævndøgn.

Se den ugentlige ændring i dagslys de seneste 4 uger med sæsonsammenligning og gennemsnit pr. uge. Den ugentlige ændring varierer fra næsten 0 minutter omkring solhverv til ca. 25-30 minutter omkring jævndøgn. Siden giver et overblik over, om dagslysændringen accelererer eller aftager.

Dagene begynder at blive længere efter vintersolhverv, som typisk falder den 21. eller 22. december. Fra denne dag øges dagslængden gradvist, men de fleste mærker først forskellen i slutningen af januar, hvor dagslyset øges mærkbart. Vores interaktive dagslængdekurve viser udviklingen for hele året med markering af solhverv og jævndøgn.

Se hvornår det bliver mørkt i dag med præcise tidspunkter for solnedgang og tre typer tusmørke: borgerligt tusmørke (solen 0-6° under horisonten, nok lys til udendørsaktiviteter), nautisk tusmørke (6-12°, horisonten stadig synlig) og astronomisk tusmørke (12-18°, herefter astronomisk nat). Det er helt mørkt ca. 1-1,5 timer efter solnedgang.

Årets korteste dag i Danmark er ved vintersolhverv, typisk den 21. eller 22. december, med ca. 7 timers dagslys i København. Den længste dag er ved sommersolhverv, typisk den 20. eller 21. juni, med ca. 17 timer og 32 minutters dagslys. Se begge solhvervsdatoer, præcise tidspunkter og en sammenligning af dagslængder på vores interaktive side.

Måneopgangstiden varierer dagligt med ca. 50 minutter, da Månen kredser om Jorden i en cyklus på ca. 29,5 dage (en synodisk måned). Vores beregner viser måneopgang og -nedgang for i dag og de næste 7 dage i København og flere andre danske byer. Se også den aktuelle månefase og belysningsprocent.

Månens synlighed afhænger af flere faktorer: om den er over horisonten, om det er mørkt nok, og dens aktuelle fase. Omkring fuldmåne er den synlig hele natten, mens den omkring nymåne er praktisk talt usynlig (belyst fra bagsiden). Vores side giver en synlighedsvurdering, bedste tidspunkt for observation og den aktuelle fasevisning.

Månen bevæger sig østover omkring Jorden og står derfor op ca. 50 minutter senere hver dag i gennemsnit. Se dagens præcise måneopgangstidspunkt med månefase, nedgangstid og datonavigation, så du kan tjekke måneopgang for enhver dato. Månens bane er ikke helt cirkulær, så den daglige forskel kan variere fra 30 til 70 minutter.

Der er præcis 86.400 sekunder på et døgn, beregnet som 24 timer × 60 minutter × 60 sekunder. Et normalår har 31.536.000 sekunder, mens et skudår har 31.622.400 sekunder. Vores interaktive side viser en live nedtælling af dagens resterende sekunder, enhedsomregning mellem sekunder, minutter og timer, og sjove fakta om tid.

Et normalår har typisk 260-262 hverdage (mandag til fredag), afhængigt af hvilken ugedag året starter og slutter på. Et skudår med 366 dage kan have op til 262 hverdage. Vores beregner viser det præcise antal for et valgfrit år med månedsopdeling, ugedagsfordeling og resterende hverdage for det indeværende år.