En citron måne er betegnelsen for en måne, der fremstår med en gul eller gylden farve. Fænomenet skyldes atmosfæriske forhold, der filtrerer dele af månelyset, inden det når vores øjne. Citronmånen er ikke en officiel astronomisk term, men beskriver det udbredte fænomen, hvor Månen får en varm, gul tone — især når den står i moderat højde over horisonten.
Hvad forårsager en citronfarvet måne?
Månens farve, som vi ser den fra Jorden, bestemmes primært af atmosfærens tilstand. Selve Månen udsender ikke lys — den reflekterer sollys, som i rummet er hvidt. Når dette reflekterede lys passerer gennem Jordens atmosfære, sker der flere ting:
- Rayleigh-spredning: Atmosfærens molekyler spreder de korte bølgelængder (blåt og violet lys) mere end de lange (rødt og gult). Jo mere atmosfære lyset passerer gennem, jo mere blåt lys filtreres fra.
- Aerosoler og partikler: Støv, pollen, fugt og forurening i atmosfæren kan forstærke spredningen og give Månen en mere udtalt gul eller gylden farve.
- Atmosfærens tykkelse: Når Månen står lavt på himlen, passerer lyset gennem et længere stykke atmosfære end når den står højt. Derfor er Månen mest farvet nær horisonten.
En citronmåne ses typisk, når Månen er i en mellemhøjde — ikke så lavt, at den bliver orange eller rød, men heller ikke så højt, at den fremstår hvid. Det er den “mellemzone”, hvor netop de gule toner dominerer.
Hvornår kan man se en citron måne?
En citronfarvet måne kan ses under følgende forhold:
- Moderat højde over horisonten: Typisk 10-30 grader over horisonten, hvor atmosfæren filtrerer tilstrækkeligt blåt lys til at efterlade en gul tone.
- Let dis eller fugtighed: En let fugtig eller diset atmosfære forstærker den gule farve uden at blokere for lyset.
- Sommermåneder i Danmark: Om sommeren står fuldmånen generelt lavere, og de varme, fugtige sommeraftener kan give en smuk citrongul måne. Den næste fuldmåne er 2. april 2026.
- Pollen-sæson: Om foråret kan pollen i luften bidrage til en mere udtalt gul farve.
Citron måne vs. andre månefarver
Månens farve varierer langs et spektrum afhængigt af atmosfæriske forhold og Månens højde:
- Hvid til svagt gul: Månen højt på himlen i klar luft
- Citrongul til gylden: Månen i moderat højde eller i let dis
- Orange: Månen lavt på himlen, typisk under 10-15 grader
- Rød: Månen meget nær horisonten eller under en måneformørkelse
Disse overgange er gradvise, og citronmånen repræsenterer den behagelige, varme mellemtone, som mange forbinder med en klassisk “gul måne” — den farve, Månen typisk tegnes med i illustrationer.
Fotografering af citron månen
Den citrongule måne er populær blandt fotografer, fordi den varme farve giver billeder en behagelig stemning. For at fange den gule farve bedst muligt bør du fotografere Månen, inden den stiger for højt op, da den gradvist bliver mere hvid. Manuel hvidbalance sat til “dagslys” (ca. 5500K) bevarer den naturlige gule farve, mens automatisk hvidbalance ofte forsøger at korrigere farven til hvid.
Relaterede sider
Udforsk mere om Månens farver og fænomener: Orange måne | Rød måne | Fuldmåne kalender | Jordbærmåne | Månefaser | Hvad er en måne?
Ofte stillede spørgsmål om citron måne
Hvorfor ser Månen gul ud?
Månen ser gul ud, fordi Jordens atmosfære spreder de blå bølgelængder i månelyset mere end de gule og røde. Jo mere atmosfære lyset passerer igennem (jo lavere Månen står), desto mere udtalt bliver den gule farve.
Er en citron måne en speciel astronomisk begivenhed?
Nej, “citron måne” er ikke en officiel astronomisk betegnelse. Det er en beskrivende term for den gule eller gyldne farve, Månen kan have under visse atmosfæriske forhold. Det er et almindeligt fænomen, der kan ses mange aftener om året.
Hvornår er den bedste tid at se en citrongul måne?
Den bedste tid er, når Månen er i moderat højde over horisonten (10-30 grader), typisk 1-2 timer efter måneopgang. Aftener med let dis eller fugt giver ofte den smukkeste gule farve. Fuldmåne giver den mest imponerende effekt.
Kan andre himmellegemer også se gule ud?
Ja, den samme atmosfæriske effekt påvirker alle himmellegemer. Solen ser orange-rød ud ved solopgang og solnedgang af præcis samme grund. Også klare planeter som Venus og Jupiter kan have en varm farvetone, når de står lavt på himlen.