Den danske almanak har en lang og rig tradition, og Torben Hermansens almanak er blandt de mest kendte i Danmark. Almanakken samler vigtige oplysninger om navnedage, helligdage, solens op- og nedgang samt månens faser — alt samlet i et praktisk opslagsværk, der har fulgt danskerne i generationer. I dag er navnedagen Ingen navnedag.
Hvem er Torben Hermansen?
Torben Hermansen er redaktør og udgiver af den velkendte danske almanak, der bærer hans navn. Almanakken bygger videre på en tradition, der i Danmark går helt tilbage til 1500-tallet, hvor de første trykte almanakker så dagens lys. Hermansens almanak er særligt kendt for sin omhyggelige sammenstilling af navnedage, mærkedage og astronomiske data, som gør den til et uundværligt opslagsværk for mange danske husstande.
Almanakken udgives årligt og indeholder det officielle navnedagsregister, som vedligeholdes i samarbejde med Københavns Universitet. Torben Hermansens bidrag til den danske almanaktradition har sikret, at formatet forbliver relevant i en digital tidsalder, hvor mange af almanakkens oplysninger også er tilgængelige online.
Den danske almanaktradition
Ordet “almanak” stammer fra det arabiske “al-manākh” og betegner en årlig kalender med astronomiske og praktiske oplysninger. I Danmark har almanakken haft en særlig plads i kulturen siden reformationen, hvor den blev brugt til at holde styr på helligdage, markeder og landbrugets årsrytme.
Den danske almanak har traditionelt indeholdt følgende elementer:
- Navnedage: Hvert døgn i året er tildelt et eller flere personnavne. Traditionen stammer fra den katolske helgenkalender, men det moderne navnedagsregister vedligeholdes af en komite under Københavns Universitet.
- Helligdage og mærkedage: Oversigt over kirkelige og verdslige mærkedage, herunder bevægelige helligdage som påske og pinse.
- Astronomiske data: Solopgang, solnedgang, månefaser, formørkelser og planeternes positioner.
- Praktiske oplysninger: Ugenumre, flagdage, sommertid og andre nyttige informationer.
Navnedage i Danmark
Navnedagstraditionen er en central del af den danske almanak. Det officielle danske navnedagsregister indeholder omkring 365 navne — et for hver dag i året. Registeret opdateres løbende for at afspejle nye populære navne og fjerne navne, der ikke længere er i brug.
At have navnedag er en mere beskeden fejring end fødselsdag, men mange danskere markerer stadig dagen med en venlig hilsen eller en lille opmærksomhed. Traditionen er særligt levende i den ældre generation, men oplever fornyet interesse via digitale almanakker og kalendere. Se hvem der har navnedag i dag på vores almanak-side.
Almanakken i dag
Selvom den trykte almanak stadig udgives, bruger de fleste danskere i dag digitale udgaver. Online-almanakker som dagenslaengde.com viderefører traditionen ved at tilbyde de samme oplysninger — navnedage, astronomiske data og mærkedage — i et tilgængeligt digitalt format. Her kan du altid se, hvilken dag det er i dag, og hvad dagens dato betyder.
Torben Hermansens almanak forbliver et referencepunkt for den danske almanaktradition og er med til at sikre, at de kulturelle og astronomiske oplysninger, som almanakken rummer, fortsat er tilgængelige for nye generationer af danskere.
Se også
- Almanak 2026 — navnedage og mærkedage
- Hvilken dag er det i dag?
- Hvad betyder dagen i dag?
- Hvilken mærkedag er det i dag?
- Månekalender 2026
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er Torben Hermansens almanak?
Torben Hermansens almanak er en årligt udgivet dansk almanak, der indeholder navnedage, helligdage, astronomiske data og praktiske oplysninger. Den er en del af en dansk almanaktradition, der går flere hundrede år tilbage.
Hvem bestemmer, hvilke navne der er i den danske navnedagskalender?
Det officielle danske navnedagsregister vedligeholdes af en komite under Københavns Universitet. Komiteen opdaterer løbende listen, så nye populære navne tilføjes, og sjældne navne fjernes. Registeret indeholder omkring 365 navne.
Hvornår opstod den danske almanaktradition?
De første trykte almanakker i Danmark stammer fra 1500-tallet, efter bogtrykkerkunstens udbredelse. Traditionen har rødder i middelalderens helgenkalendere og er siden blevet en fast del af dansk kultur med årlige udgivelser.
Fejrer man stadig navnedag i Danmark?
Ja, mange danskere markerer stadig deres navnedag, om end mere beskedent end fødselsdagen. Det er typisk en anledning til at sende en hilsen eller give en lille opmærksomhed. Digitale kalendere og almanakker har gjort det nemmere at holde styr på navnedage.